Myoreflexterapi-Muskelmeridianer
Hvad er det?
Myo er det græske ord for muskel.
Refleks er en ufrivillig respons, som her referer til en respons mellem muskler, som arbejder sammen. Dette samarbejde er meget interessant og grundlaget for både Myoreflexterapi og Muskelmeridianer, som i bund og grund er det samme!
Muskler hænger sammen i lange kæder og på samme måde som meridianbanerne. Der har dog aldrig været bevis for meridianbanerne, før den amerikanske læge og anatomiker Thomas Meyers for blot 10 år siden opdagede, at muskelhinderne hænger sammen i lange kæder fra top til tå og er organiseret på samme måde som meridianbanerne. Der er 88% sammenfald.
En meridianbane, kan også kaldes en muskelmeridian, fordi det er et forløb af muskler, eller dele af muskler, og ikke et forløb så smalt som en sytråd. Muskelmeridianen udgøres af muskler og de hinder, der omgiver musklerne. Meridianer er blot anatomi.
Muskelhinderne er anlagt allerede i 6. forsteruge, inden der er muskler, knogler eller organer, fordi muskler knogler og organer anlægges efter hinderne er anlagt og fylder hinderne eller poserne ud. Hinderne slynger sig fra top til tå, helt på samme måde som kroppen bevæger sig eller snor sig omkring kroppens midterakse f.eks. ved gang.
Inden mennesket kan stå eller gå, eller har været i lodret position, anlægges de hinder, der nogle uger senere fyldes ud med muskler og knogler på en sådan måde, at musklerne kan stabilisere mennesket i lodret position og meget mere end det.
Muskelmeridianerne følger bevægelsesretninger. Da hinderne, som omgiver organerne, hænger sammen med hinderne der omgiver musklerne, kan man nu se logikken i meridiansystemet, som jo er et sammenhængende system mellem de indre organer og musklerne.
Derfor er det jo naturligt, at lever-meridianen har et ydre forløb i muskler og et indre forløb i bl.a. Leveren og at funktionen begge steder influerer på hinanden. Dette er fysiologi, på grundlag af anatomi.
Muskelmeridianerne er et flerdimensionelt koncept, der arbejder med hele muskle-sene-nerve og organsystemet, hvor musklerne mere end andre strukturer i kroppen afslører neurofysiologiske og neuropsykologiske dysfunktioner, fordi musklerne er det eneste væv, som kan trække sig sammen. Musklerne bærer megen livshistorie. Musklerne ophober megen energi ved at holde muskler spændte.
Denne energi mangler et andet sted.
Den eneste måde at hente energien tilbage til systemet er, ved at genaktivere funktionskredsen mellem muskler, sener, indre organer og nervesystem. Dette gøres effektivt og automatisk med muskelmeridianerne. Dette kalder man i dag Myoreflexterapi, grundlagt af dr. Kurt Mosetter, Konstanz Tyskland.
Myoreflexterapien er en moderne form for akupressur, hvor man trykker på musklernes tilhæftninger på knoglerne, for at afspænde musklerne. Når man trykker på en muskeltilhæftning, tolkes det af nervesystemet, som om musklen er ved at blive revet af knoglen, fordi der i muskeltilhæftningerne er specielle celler (golgiceller), der refererer til rygmarven om, hvor stram en musklen er.
Her tolkes trykket på tilhæftningen som om, at musklen er så stram, at den er ved at blive revet af, derfor afspændes den nu fra rygmarven og det er meget effektivt, i forhold til at trykke på Triggerpunkter på musklens bug, som man ikke beskæftiger sig med i Myoreflexterapi.
Når rygmarven sender informationer til en muskel om at blive afspændt, sker meget mere end det. Den kolossale kraft der bruges på at holde en muskel spændt, går videre ud i muskelkæden og dennes forbindelse til de indre organer. Når man afspænder en muskel på tilhæftningen, får man mere energi til andre muskler og bedre funktion af de indre organer og nervesystemet generelt.
For det tredie kommer ordrer fra nervesystemet til at spænde den muskel som er antagonist (arbejder modsat). Det betyder, at samarbejdet mellem den muskelkæde som bøjer kroppen forover og den der trækker kroppen bagover stimuleres. Når man har ondt i ryggen, skyldes det, at ryggens muskler ikke kan trække kroppen tilstrækkeligt bagover, fordi antagonisterne (musklerne på forsiden) er for spændte.
Myoreflexterapeuter arbejder nærmest kun på kroppens og halsens forside, for at fjerne spændinger og smerter på kroppens bagside.
Myoreflexterapeuter arbejder også længere oppe eller nede på den muskelkæde/muskelmeridian som responderer på smerten, eller den bevægelsesretning som gør det.
Det hyppigste mønster som ses hos kroniske smertepatienter er, at kroppen er mere eller mindre foroverbøjet, dvs. trukket i retning af fosterstilling.
Dette skyldes at kroppen har haft behov for at beskytte sig mod slag af fysisk eller psykisk karakter. Når kroppen er lettere foroverbøjet, producerer man dobbelt så mange stresshormoner, som hvis man var helt rank. Dette forstyrrer naturligvis metabolismen i kroppen og øger forkalkningsprocessen. Bemærk at muskelspændinger kan påvirke kroppens næringsomsætning.
Myoreflxterapeuten vil her gå ind på kroppens forside, som er den spændte og rent mekanisk løsne disse spændinger. Dette har en effekt på smerter i ryg, nakken, hoved, piskesmæld og stivhed generelt, som næsten ikke kan overdrives.